Forhøjet blodtryk er en af de mest almindelige risikofaktorer for hjerte-kar-sygdom.
Det særlige er, at man ofte ikke mærker noget til det.
Man kan føle sig rask, passe sit arbejde og fungere fint i hverdagen – og samtidig have et blodtryk, der over tid øger risikoen for blandt andet blodprop i hjertet, slagtilfælde, hjertesvigt og nyresygdom.
Når blodtrykket først bliver målt for højt, kommer spørgsmålet derfor hurtigt:
Skal jeg have medicin?
Nogle gange er svaret ja.
Men forhøjet blodtryk handler sjældent kun om medicin.
Blodtrykket påvirkes også af blandt andet vægt, fysisk aktivitet, kost, alkohol, søvn, arv og andre sygdomme.
Det betyder ikke, at man kan eller bør undgå nødvendig medicin gennem livsstil.
Det betyder, at behandling og livsstil ofte bør tænkes sammen.
Hvornår er blodtrykket for højt?
Blodtrykket angives med to tal.
Det øverste er det systoliske blodtryk – trykket i pulsårerne, når hjertet trækker sig sammen.
Det nederste er det diastoliske blodtryk – trykket mellem hjerteslagene.
Traditionelt regnes et klinikblodtryk på 140/90 mmHg eller derover som forhøjet.
Men en enkelt måling hos lægen er ikke nok til sikkert at afgøre, om man har hypertension.
Blodtrykket varierer naturligt, og nogle får et højere blodtryk alene på grund af situationen, hvor det bliver målt.
Derfor anbefales det i Danmark at basere diagnostikken på gentagne målinger – ofte hjemmeblodtryk, døgnblodtryk eller fuldautomatisk uobserveret blodtryksmåling.
Ved hjemmeblodtryksmåling regnes værdier over cirka 135/85 mmHg som forhøjede.
Ved døgnblodtryksmåling anvendes blandt andet følgende grænser:
- gennemsnit over døgnet: 130/80 mmHg eller derover
- dagtid: 135/85 mmHg eller derover
- nat: 120/70 mmHg eller derover
Det vigtigste er derfor ikke ét enkelt tal, men det blodtryksniveau man ligger på ved gentagne, korrekt udførte målinger.
Blodtrykket er kun én del af risikoen
Grænsen mellem normalt og forhøjet blodtryk er ikke biologisk skarp.
Risikoen for hjerte-kar-sygdom stiger gradvist med stigende blodtryk.
Derfor afgøres behovet for behandling heller ikke kun af selve blodtrykket.
Lægen ser blandt andet på:
- alder
- rygning
- kolesterol
- diabetes
- nyrefunktion
- tidligere hjerte-kar-sygdom
- anden sygdom og samlet helbredstilstand.
To mennesker med samme blodtryk kan derfor godt have forskelligt behov for behandling.
Hvorfor bliver forhøjet blodtryk mere almindeligt med alderen?
Hypertension bliver langt mere almindeligt, jo ældre vi bliver.
En del af forklaringen er biologisk. Blodkarrene bliver gradvist mindre elastiske, og især det systoliske blodtryk har tendens til at stige.
Men samtidig ændrer en række påvirkelige faktorer sig ofte gennem voksenlivet:
Man bevæger sig mindre.
Vægten eller taljemålet stiger.
Konditionen falder.
Arbejdet bliver mere stillesiddende.
Søvnen kan blive dårligere.
Alkoholforbruget kan snige sig op.
Saltindtaget kan være højt (især gennem forarbejdet mad og færdigretter)
Stort eller regelmæssigt indtag af lakrids kan hos nogle øge blodtrykket
Ingen af disse faktorer behøver isoleret set at være dramatiske.
Men tilsammen kan de påvirke både blodtrykket og den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom.
Kan vægttab sænke blodtrykket?
Ja.
Hvis man har overvægt, kan vægttab være en vigtig del af behandlingen af forhøjet blodtryk.
Det betyder ikke, at man skal jagte en bestemt idealvægt.
For mange vil selv et moderat vægttab være relevant.
Og især hvis taljen er blevet større gennem årene, kan reduktion af overskydende fedtmasse være et vigtigt mål.
Efter 40 handler et godt vægttab dog ikke kun om at få tallet på badevægten ned.
Man bør samtidig forsøge at bevare så meget muskelmasse og fysisk kapacitet som muligt.
Motion er en del af behandlingen
Regelmæssig fysisk aktivitet kan sænke blodtrykket.
Det gælder især aerob træning som rask gang, cykling, løb og svømning.
Men også dynamisk styrketræning har dokumenteret blodtrykssænkende effekt og kan indgå som en del af den samlede behandling.
Det betyder ikke, at man behøver træne hårdt hver dag.
For de fleste er det vigtigere at finde et aktivitetsniveau, der kan fastholdes måned efter måned.
En daglig gåtur kombineret med nogle planlagte træningspas om ugen kan være langt mere værdifuld end et ekstremt program, som kun holder i en kort periode.
Styrketræning hører også med
Styrketræning forbindes ofte med større muskler og fysisk styrke.
Men det er også relevant i et sundhedsperspektiv.
Regelmæssig styrketræning kan bidrage til at sænke blodtrykket og samtidig hjælpe med at bevare muskelmasse, styrke og fysisk funktion.
Det bliver særlig relevant med alderen.
Man behøver ikke træne fem eller seks gange om ugen.
For mange vil to gode styrketræninger om ugen være et realistisk udgangspunkt.
Det vigtigste er, at træningen gennemføres regelmæssigt og gradvist tilpasses den enkeltes niveau.
Kosten behøver ikke være ekstrem
Når blodtrykket er forhøjet, behøver løsningen ikke være en kompliceret eller restriktiv kost.
Et godt udgangspunkt er en kost med:
- mange grøntsager og frugt
- fuldkorn og andre fiberrige fødevarer
- passende mængder protein
- relativt lidt stærkt forarbejdet mad
- et moderat saltindtag
- et samlet energiindtag, der passer til behovet.
Hvis vægten samtidig er for høj, vil et passende energiunderskud ofte være en del af planen.
Det afgørende er ikke at spise perfekt.
Det afgørende er at finde en kost, man faktisk kan fastholde.
Alkohol kan påvirke blodtrykket
Alkohol kan bidrage til forhøjet blodtryk.
Og mange undervurderer deres samlede ugentlige indtag.
Et par glas vin flere aftener om ugen og lidt ekstra i weekenden kan hurtigt blive en væsentlig mængde.
Hvis blodtrykket ligger for højt, er alkohol derfor en relevant faktor at se på.
De danske anbefalinger lyder aktuelt på højst 10 genstande om ugen og højst 4 på samme dag.
Søvn bør ikke overses
Søvn er ikke bare et spørgsmål om at føle sig frisk næste morgen.
Særligt søvnapnø er en vigtig og undertiden overset medvirkende årsag til forhøjet blodtryk.
Det bør blandt andet overvejes ved:
- kraftig snorken
- observerede vejrtrækningspauser om natten
- udtalt træthed om dagen
- svært regulerbart blodtryk.
Hvis det passer på dig, er det noget, der bør vurderes nærmere.
Hvornår er medicin nødvendigt?
Livsstil skal ikke bruges som argument for at undgå nødvendig behandling.
For nogle er blodtrykket eller den samlede risiko så høj, at medicinsk behandling bør startes samtidig med livsstilsændringer.
For andre kan systematiske livsstilsændringer være en vigtig del af den første behandling, hvorefter effekten vurderes.
Beslutningen afhænger blandt andet af:
- hvor højt blodtrykket ligger
- den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom
- eventuel diabetes
- nyresygdom
- tidligere hjerte-kar-sygdom
- alder og øvrigt helbred.
Når medicin er nødvendig, er det ikke et nederlag.
Formålet er ikke bare at få et pænere tal på blodtryksapparatet.
Formålet er at reducere risikoen for sygdom senere i livet.
Hvornår bør du kontakte din læge?
Hvis dine hjemmemålinger gentagne gange ligger over cirka 135/85 mmHg, bør blodtrykket vurderes nærmere.
Det gælder især, hvis du samtidig har andre risikofaktorer som diabetes, nyresygdom, rygning eller tidligere hjerte-kar-sygdom.
Et meget højt blodtryk kombineret med symptomer som brystsmerter, udtalt åndenød eller neurologiske symptomer kræver hurtig lægelig vurdering.
Det vigtigste er helheden
Forhøjet blodtryk er et godt eksempel på, hvorfor sundhed efter 40 sjældent handler om én enkelt løsning.
Det er sjældent kun:
Tag denne tablet.
Men det er heller ikke bare:
Tab dig og motionér mere.
En god strategi er mere konkret:
Få blodtrykket målt korrekt.
Få vurderet den samlede risiko.
Brug medicin, hvis der er indikation for det.
Bevæg dig regelmæssigt.
Styrketræn.
Reducer overskydende fedtmasse, hvis det er relevant.
Spis fornuftigt.
Hold øje med alkohol.
Og tag søvn alvorligt.
Det er sjældent de spektakulære løsninger, der gør forskellen.
Det er de rigtige ting, gjort konsekvent over tid.
Vil du arbejde mere struktureret med din sundhed efter 40?
Prime40 er et individuelt forløb for mennesker over 40, der ønsker bedre sundhed, mere energi og en stærkere krop gennem en realistisk plan for træning, kost, søvn og hverdagsvaner.
Læs mere om Prime40-metoden
Læs også: Styrketræning efter 40 – hvor lidt skal der egentlig til for at gøre en forskel?
Kilder
Dansk Selskab for Almen Medicin (DSAM): Iskæmisk hjerte-kar-sygdom – hypertension.
Anvendt til blodtryksgrænser, diagnostik, hjemme- og døgnblodtryksmåling samt principper for behandlingsindikation.
Sundhedsstyrelsen: Fysisk træning som behandling – hypertension.
Anvendt til evidensen for aerob træning og styrketræning ved forhøjet blodtryk.
Patienthåndbogen, sundhed.dk: Forhøjet blodtryk – hvad kan man selv gøre?
Anvendt til livsstilsbehandling og patientrettet information om hypertension.