Mange får på et tidspunkt målt deres kolesterol.
Og ofte bliver resultatet kogt ned til ét spørgsmål:
“Er mit kolesterol for højt?”
Men kolesterol er ikke bare ét tal.
To mennesker kan have næsten samme samlede kolesteroltal og alligevel have meget forskellig risiko for hjerte-kar-sygdom.
Det skyldes blandt andet, at der findes forskellige typer fedtstoffer og partikler i blodet – og at kolesteroltallene altid skal ses sammen med resten af din sundhed.
Det “gode” og det “dårlige” kolesterol
I daglig tale taler vi ofte om:
- LDL som det “dårlige” kolesterol
- HDL som det “gode” kolesterol
Det er en nyttig huskeregel.
Men den er også lidt for simpel.
LDL-kolesterol
LDL er det kolesteroltal, vi især holder øje med.
Et højt LDL over længere tid øger risikoen for, at kolesterol aflejres i blodkarrenes vægge. Det kan bidrage til udviklingen af åreforkalkning og dermed øge risikoen for blandt andet blodprop i hjertet og hjernen.
Jo større den samlede belastning med LDL gennem livet er, desto større bliver risikoen generelt.
Derfor betyder både niveauet og hvor længe det har været forhøjet noget.
HDL-kolesterol
HDL omtales ofte som det “gode” kolesterol.
Et lavt HDL ses ofte sammen med øget risiko for hjerte-kar-sygdom.
Men her bliver den simple forklaring hurtigt utilstrækkelig.
Et højt HDL betyder nemlig ikke nødvendigvis, at man er beskyttet mod hjerte-kar-sygdom. Derfor bruger man ikke HDL alene som et mål for, om ens kolesterolprofil er god eller dårlig.
Hvad er triglycerider?
Triglycerider er ikke det samme som kolesterol.
De er en anden type fedtstof i blodet og fungerer blandt andet som energilager.
Triglycerider påvirkes ofte mere direkte af livsstil end LDL gør.
De kan blandt andet stige ved:
- overvægt
- stort alkoholindtag
- højt energiindtag
- diabetes eller insulinresistens
- visse sygdomme
- visse lægemidler
- genetisk disposition
Hos nogle falder triglyceriderne betydeligt ved vægttab, mindre alkohol og øget fysisk aktivitet.
Meget høje triglycerider er en særlig situation og bør vurderes lægeligt.
Hvad betyder total-kolesterol?
Total-kolesterol er summen af flere forskellige kolesterolholdige partikler.
Det kan være nyttigt, men fortæller ikke hele historien.
Et total-kolesterol på eksempelvis 6 mmol/L kan have forskellig betydning afhængigt af, hvor meget der består af LDL og HDL – og hvad personens øvrige risikofaktorer er.
Derfor er det sjældent nok bare at kende sit samlede kolesteroltal.
Non-HDL – et lidt overset tal
Non-HDL beregnes ganske enkelt som:
Total-kolesterol minus HDL.
Det inkluderer dermed kolesterolet i de partikler, der potentielt kan bidrage til åreforkalkning.
Hos nogle personer – blandt andet ved forhøjede triglycerider – kan non-HDL give ekstra information ud over LDL alene.
ApoB – hvor mange skadelige partikler er der?
Et andet mål, der bruges mere og mere, er ApoB.
ApoB findes på de partikler, der kan trænge ind i karvæggen og bidrage til åreforkalkning.
Mens LDL-kolesterol fortæller noget om, hvor meget kolesterol der transporteres i LDL-partiklerne, kan ApoB give et billede af antallet af de potentielt skadelige partikler.
Hos de fleste mennesker vil LDL og ApoB pege i samme retning.
Men hos nogle – eksempelvis ved diabetes, overvægt eller forhøjede triglycerider – kan ApoB give yderligere information.
Lipoprotein(a) – den arvelige faktor mange aldrig har hørt om
Lipoprotein(a), ofte forkortet Lp(a), er en særlig kolesterolholdig partikel.
Niveauet bestemmes i høj grad genetisk og påvirkes kun begrænset af almindelig livsstil.
Et højt Lp(a) kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom.
Det kan især være relevant at kende, hvis der eksempelvis er:
- tidlig hjerte-kar-sygdom i familien
- uforklarligt høj risiko trods ellers fornuftige tal
- mange tilfælde af blodprop i hjertet i familien
Det er samtidig et godt eksempel på, hvorfor højt kolesterol ikke altid skyldes, at man “har levet forkert”.
Kolesterol kan være meget arveligt
Nogle mennesker kan spise fornuftigt, være normalvægtige og motionere regelmæssigt – og stadig have et meget højt LDL.
Gener spiller en stor rolle.
I den mere udtalte ende findes familiær hyperkolesterolæmi, hvor LDL kan være markant forhøjet allerede fra ung alder.
Man bør blandt andet være opmærksom, hvis der både er meget højt LDL og tidlige tilfælde af hjerte-kar-sygdom i familien.
Her er livsstil stadig vigtig.
Men livsstil kan ikke altid bringe LDL ned på et tilfredsstillende niveau alene.
Kan man sænke kolesterol med kosten?
Ja.
Men effekten varierer betydeligt fra person til person.
For LDL er især kvaliteten af fedtet i kosten vigtig.
Mættet fedt
Et højt indtag af mættet fedt kan øge LDL.
Mættet fedt findes blandt andet i større mængder i:
- smør
- fede mejeriprodukter
- fedt kød
- visse forarbejdede fødevarer
Det handler dog ikke bare om at fjerne fedt.
Det afgørende er også, hvad man erstatter det med.
At erstatte en del af det mættede fedt med umættet fedt fra eksempelvis fisk, nødder, frø og planteolier kan være en bedre strategi.
Fibre
Fiberrige fødevarer er også relevante.
Især opløselige fibre kan bidrage til at sænke LDL.
De findes blandt andet i:
- havre
- bælgfrugter
- grøntsager
- frugt
- fuldkorn
En kolesterolvenlig kost behøver derfor ikke være avanceret.
Den ligner i høj grad det kostmønster, vi også anbefaler af mange andre sundhedsmæssige grunde.
Hvad betyder vægttab?
Hvis man har overvægt, kan et moderat vægttab forbedre flere risikofaktorer samtidig.
Det gælder blandt andet:
- triglycerider
- blodtryk
- blodsukker
- insulinfølsomhed
Effekten på LDL kan være mere varierende.
Det er endnu en grund til, at man ikke bør vurdere værdien af et vægttab ud fra LDL alene.
Hvad kan træning gøre?
Motion er noget af det vigtigste, man kan gøre for sin samlede hjerte-kar-sundhed.
Men det er vigtigt at være realistisk omkring effekten på LDL.
Regelmæssig fysisk aktivitet sænker ikke nødvendigvis LDL dramatisk.
Til gengæld kan træning forbedre:
- triglycerider
- blodtryk
- insulinfølsomhed
- kondition
- kropssammensætning
- blodsukkerregulering
Og den samlede risiko for hjerte-kar-sygdom afhænger af meget mere end LDL alene.
Både konditionstræning og styrketræning har derfor en vigtig plads.
Alkohol spiller også en rolle
Alkohol kan især påvirke triglycerider.
Hos nogle ser man tydeligt forhøjede triglycerider ved et større eller regelmæssigt alkoholindtag.
Det betyder ikke, at alkohol er forklaringen hos alle.
Men ved forhøjede triglycerider er alkoholforbruget værd at se på.
Hvorfor kan to mennesker med samme LDL få forskellige anbefalinger?
Forestil dig to personer med samme LDL.
Den ene er 45 år, ikke-ryger, har normalt blodtryk, ingen diabetes og ingen kendt hjerte-kar-sygdom.
Den anden er 68 år, ryger, har forhøjet blodtryk og tidligere haft en blodprop i hjertet.
LDL-tallet kan være det samme.
Men deres samlede risiko er ikke den samme.
Derfor vurderer man blandt andet:
- alder
- blodtryk
- rygning
- diabetes
- nyrefunktion
- familiehistorie
- tidligere hjerte-kar-sygdom
- kolesterolprofilen som helhed
Det er også derfor, ét bestemt LDL-tal ikke kan bruges som universel grænse for alle mennesker.
Hvornår er medicin relevant?
For nogle er kost, vægttab og motion tilstrækkeligt.
For andre er det ikke.
Jo højere den samlede risiko er, desto mere relevant kan kolesterolsænkende behandling blive.
Statiner er den bedst dokumenterede og mest anvendte behandling, men der findes også andre typer kolesterolsænkende medicin.
Behovet afhænger ikke kun af, hvor højt LDL er, men af den samlede risiko.
Livsstil og medicin er heller ikke modsætninger.
Hos mennesker med høj risiko vil man ofte have gavn af begge dele.
Det vigtigste er ikke ét tal
Det er forståeligt, at man hæfter sig ved et laboratorieresultat.
“Mit kolesterol er 6,1.”
“Mit LDL er 3,8.”
Men tallene skal sættes i sammenhæng.
Et kolesteroltal fortæller kun en del af historien.
Det relevante spørgsmål er ikke kun:
“Hvor højt er mit kolesterol?”
Men også:
“Hvad betyder mine tal for min samlede risiko?”
Det er den vurdering, der afgør, hvor meget man bør gøre – og om livsstilsændringer alene er tilstrækkelige.
Kort fortalt
LDL er den del af lipidprofilen, vi især forbinder med udviklingen af åreforkalkning.
HDL giver information, men et højt HDL ophæver ikke risikoen ved et højt LDL.
Triglycerider påvirkes ofte tydeligt af blandt andet vægt, alkohol, diabetes og livsstil.
Genetik kan have stor betydning, og nogle mennesker har højt kolesterol trods en sund livsstil.
Kost, fysisk aktivitet, vægtkontrol og rygestop kan forbedre den samlede hjerte-kar-risiko – men hos nogle er medicinsk behandling også nødvendig.
Kolesterol er vigtigt. Men kolesterol er ikke bare kolesterol.
Vil du arbejde systematisk med din sundhed efter 40?
Prime40 er et individuelt forløb med fokus på træning, kost, søvn og de vaner, der skal fungere i en almindelig travl hverdag.