Mange oplever det samme efter 40:
Vægten stiger langsomt. Taljen bliver større. Den træning og kost, der tidligere kunne rette op på det på få uger, virker ikke helt på samme måde længere.
Det er nærliggende at tro, at stofskiftet er blevet langsommere. Men virkeligheden er mere nuanceret.
Et stort internationalt studie af energiforbruget gennem livet viste faktisk, at det korrigererede energiforbrug er bemærkelsesværdigt stabilt fra omkring 20 til 60-års alderen. Det betyder ikke, at kroppen er uforandret efter 40. Men det betyder, at forklaringen på vægtøgningen sjældent blot er, at “stofskiftet går i stå”.
Problemet er ofte, at mange små ændringer sker samtidig.
Du bevæger dig måske mindre i løbet af dagen. Arbejdet fylder mere. Søvnen bliver dårligere. Træningen bliver mere sporadisk. Muskelmassen kan gradvist falde. Weekender og sociale arrangementer fylder mere i det samlede energiindtag.
Hver ting for sig virker måske ubetydelig.
Tilsammen kan de gøre en stor forskel over år.
Den gode nyhed er, at vægttab efter 40 ikke kræver ekstreme kure.
Det kræver først og fremmest et system, der tager højde for den hverdag, du faktisk lever i.
Hvorfor oplevet mange, at vægttab bliver sværere efter 40?
Når en 45- eller 55-årig fortæller mig, at han kan spise det samme som tidligere, men alligevel tager på, er det værd at se på mere end bare stofskiftet.
For hverdagen har ofte ændret sig betydeligt.
Måske havde du som 30-årig mere fysisk aktivitet uden at tænke over det. Du gik mere. Bevægede dig mere på arbejdet. havde færre timer foran em skærm. Trænede emere spontant.
20 år senere kan arbejdsdagen bestå af 6-8 timer ved skrivebordet, efterfulgtaf bil, aftensmad og sofa.
Det behøver ikke føles som en dramatisk ændring.
Men hvis dit gennemsnitlige energiforbrug falder en smule, samtidig med at energiindtaget er uændret eller stiger lidt, kan vægten langsomt bevæge sig opad.
Samtidig sker der gradvist ændringer i kroppens sammensætning med alderen. Muskelmasse og styrke har tendens til at falde, især hvis vi ikke udfordrer musklerne regelmæssigt.
Det er derfor mere præcist at sige:
Alder påvirket udviklingen. Men din adfærd påvirker den også.
Og den del kan du gøre noget ved
Det er ikke kun tallet på vægten, der betyder noget
Mange bruger badevægten som den eneste målestok for, om et forløb virker.
Det kan være misvisende.
Forestil dig to mænd.
Den ene taber 7 kg, men mister både fest og muskelmasse.
Den anden taber 4 kg, styrketræner regelmæssigt, biver stærkere og reducerer taljen markant.
Hvem har opnået det bedste resultat?
Det kan sagtens være nummer to.
Derfor ser jeg ikke kun på vægt. Taljemål træningsudvikling, energi, søvn og evnen til at fastholde nye vaner fortæller også noget vigtigt
Taljemålet er særlig interessant, fordi abdominal fedtophobning hænger sammen med metabolisk og kardiovaskulær risiko. WHO fremhæver netop taljeomkreds som et nyttigt supplement til ved vurdering af helbredsrisiko.
Det betyder ikke, at du skal ignorere vægten.
Men vægten er èt datapunkt – ikke hele historien.
Hvorfor vokser maven ofte efter 40?
Mange oplever, at fedtet efterhånden især sætter sig omkring maven.
Det skyldes ikke en enkelt mekanisme.
Genetik, alder, hormoner, samlet energiindtag, fysisk aktivitet, alkohol, søvn og andre livsstilsfaktorer spiller sammen.
Det vigtige er at forstå, at du ikke kan vælge, hvor kroppen taber fedt først.
100 mavebøjninger om dagen, fjerner ikke specifikt mavefedtet.
Når den samlede fedtmasse reduceres, vil taljen typisk også falde over tid.
Derfor er løsningen ikke et særligt “maveprogram”.
Den er langt mere prosaisk:
Et passende energiunderskud, regelmæssig aktivitet, styrketræning og en kost, du kan leve med læng nok til, at resultatet faktisk kommer.
Kalorieunderskud er nødvendigt – men det er ikke hele løsningen
Der findes mange diskussioner om den bedste kost til vægttab:
Lavkarbo, periodisk faste (IF), Middelhavskost, Fedtfattig kost.
Men hvis kropsfedt skal reduceres over tid, skal kroppen bruge mere energi end den får tilført.
Et energiunderskud er derfor fundmantet.
Det betyder imidlertid ikke, at den bedste løsning er at spise så lidt som muligt.
Tværtimod
En meget restriktiv kost kan fungere imponerende godt i to uger og være en elendig strategi over tre måneder.
Hvis planen efterlader dig konstant sulten, gør sociale arrangementer næsten umulige og kræver, at du vejer hvert salatblad resten af livet, er sandsynligheden for tilbagefald stor.
Det centrale spørgsmål er derfor ikke:
Hvor lidt kan jeg spise?
Men:
Hvordan skaber jeg et moderat energiunderskud som jeg faktisk kan holde?
For en travl leder, læge eller selvstændig er det ofte dér slaget står.
Ikke i teorien.
Men klokken 18.30 efter en lang arbejdsdag.
Den bedste kostplan er ikke nødvendigvis den mest perfekt på papiret.
Det er den du stadig kan følge på en almindelig onsdag.
Protein og styrketræning bliver særlig vigtige
Når du taber dig, er målet sjældent at gøre kroppen lettere.
Du vil helst reducere fedtmassen og samtidig bevare så meget muskelmasse og fysisk funktion som muligt.
Her bliver især to faktorer relevane:
protein og styrketræning
Vægttab baseret på kost alene kan medføre tab af fedtfri masse – altså også muskelmasse. Evidensen peger på, at et højere proteinindtag og især styrketræning kan bidrage til at begrænse tabet af muskelmasse under vægttab.
Styrketræning har samtidig en fordel, som et lavere tal på badevægten, ikke kan give:
Du bliver stærkere
Det har betydning langt ud over udseendet.
Evnen til at bevare muskelmasse og styrke bliver stadig vigtiger, jo ældre vi bliver.
Derfor er min tilgang til vægttab efter 40 sjældent:
“Spis mindre og dyrk mere cardio.”
Den er snarere:
Skab et moderat energiunderskud, få nok protein og giv musklerne en grund til at blive.
Det er også derfor, styrketræning er en central del af Prime40-metoden.
Søvn påvirker mere, end mange tror
Søvn forbrænder ikke fedt på magisk vis.
Men dårlig søvn kan gøre næsten alle de adfærdsmæssige dele af et vægttab vanskeligere.
Når du har sover for lidt er det sværere at:
- træne med kvalitet
- holde energien gennem arbejdsdagen
- modstå impulsive madvalg
- styre appetiten
- opretholde gode rutiner
Kontrollerede forsøg viser, at søvnbegrænsning kan øge sult og energiindtag. I et randomiseret studie med personer, som normalt sov for lidt, medførte forlængelse af søvnen omvendt et lavre spontant energiindtag.
Det betyder ikke, at 7 eller 8 timers søvn automatisk giver vægttab. Det betyder, at søvn kan gøre det lettere at udføre de handlinger, der gør.
Derfor giver det efter min mening meget lidt mening at tale om vægttab uden også at tale om søvn.
Alkohol er ofte en overset faktor
For mange travle mennesker over 40 er problemet ikke morgenmaden eller forkosten mandag til fredag.
Det er det der sker rundt omkring den almindelige kost.
- et glas vin torsdag
- vin til maden fredag
- en middag ude lørdag
- lidt snack bagefter
Ingen af delene behøver være et problem isoleret set.
Men alkohol indeholder energi, og samtidig bliver madbeslutninger ofte mindre stringente efter et par glas.
Derudover kan alkohol påvirke søvn og restitution.
Pointen er ikke at du aldrig må drikke vin, hvis du vil tabe dig.
Prime40 handler netop ikke om at skabe et liv, hvor alt hyggeligt skal fjernes
Pointen er, at alkohol skal tælles med i det samlede billede.
Det er matematik . ikke moral.
Hvor hurtig bør du tabe dig
Der er en naturlig fascination af hurtige resultater.
“10 kg på 6 uger” lyder bedre end “et roligt stabilt vægttab over 6 måneder”.
Men spørgsmålet bør ikke kun være:
Hvor hurtigt kan jeg komme ned i vægt?
Det bør også være:
Hvor meget af resultatet kan jeg beholde bagefter?
Et mere moderat vægttab giver bedre mulighed for at kombinere processen med normal hverdag, tilstrækkelig ernæring og styrektræning.
Og vigtigst:
Du får tid til at bygge de vaner, der skal eksistere, når vægttabet er afsluttet.
Det er nemlig en af de mest oversete sandheder om vægttab:
At tabe sig og at holde vægten er ikke to helt forskellige projekter.
De vaner, du bruger til at tabe dig, bør i videst mulig omfang ligne dem, du kan forestille dig at leve med bagefter.
Hvis metoden kun fungerer, mens du “er på kur”, har du allerede bygget problemet ind i løsningen
Hvorfor står vægten nogle gange stille?
Næsten alle, der forsøger at tabe sig, oplever perioder, hvor vægten ikke flytter sig.
Det betyder ikke nødvendigvis at fedttabet er stoppet.
Korpsvægten påvirkes fra dag til dag af bl.a.:
- væske
- saltindtag
- kulhydratindtag
- mængden af mad i fordøjelsessystemet
- træning
- alkohol
Derfor kan badvægten sagtens stå stille i en uge, selv om du gør det meste rigtigt.
På den anden side findes der også reelle plateauer.
Når vægten falder, bliver kroppens energibehov typisk lidt lavere. Samtidig kan portionsstørrelser langsomt vokse, hverdagsaktiviteten falde, og undtagelser bliver hyppigere.
Derfor skal plateau vurderes ud fra udviklingen over tid, ikke ud fra tre tilfældige morgener på badevægten.
Og det er netop her, data bliver nyttige.
- vægt
- taljemål
- træning
- kost
- søvn
Ikke for at kontrollere hvert minut af livet, men for at kunne justere på det rigtige, når udviklingen stopper.
Du behøver ikke træne seks dage om ugen
En anden klassisk misforståelse er, at vægttab kræver enorme mængder motion.
Det gør det ikke.
Træning er vigtig af mange grunde, men det er sjældent hensigtsmæssigt at forsøge at “løbe kalorierne af”.
For mange travle mennesker er en langt mere realistisk løsning at have nogle få faste træninger om ugen og samtidig arbejde med den samlede bevægelse i hverdagen. Det kan være:
- gåture
- trapper
- gå til et møde
- parkere lidt længere væk
- gå en tur efter aftensmaden
Det lyder mindre imponerende end et ekstremt træningsprogram.
Men det er netop pointen.
Det, du kan gentage uge efter uge, slår ofte det spektakulære program, du kun kan gennemføre i tre uger.
Motivation er sjældent det egentlige problem
De fleste mennesker, jeg møder, ved allerede en hel de om sundhed.
De ved godt, at grøntsager er bedre chips.
De ved godt, at tre træninger er bedre end nul.
De ved godt, at syv timers søvn sansynligvis er bedre end fem.
Deres problem er ikke manglende information.
Problemet er, at gode intentioner skal konkurrere med:
- arbejde
- familie
- møder
- rejser
- deadlines
- søvnunderskud
- sociale arrangementer
- uforudsete problemer
Derfor tror jeg ikke, at løsningen er at forsøge at være mere motiveret.
Motivation svinger
Et system skal fungere, også når motivationen ikke gør.
Det kan f.eks være:
- tre faste træningstidspunkter om ugen
- en enkel struktyr for hovedmåltider
- protein ved hvert måltid
- en plan for de travle dage
- regelmæssig søvn
- ugentlig evaluering
- små justeringer frem for konstante genstart
Det er mindre dramatisk end en ny kur.
Men det er langt tættere på det, der skaber varige resultater.
Det vigtigste at tage med
Vægttab efter 40 er ikke umuligt.
Og du behøver ikke acceptere en voksende talje som en uundgåelig konsekvens af at blive ældre.
Men løsningen er sjældent en kort kur.
Et varigt vægttab bygger typisk på nogle få grundprincipper:
Du skal over tid være i et moderat energiunderskud.
Vægt er nyttigt at følge, men taljemål og kropssammensætning fortæller også noget vigtigt.
Protein og styrketræning hjælper med at beskytte muskelmassen under vægttab.
Søvn, alkohol og den bevægelse, der foregår uden for træningscenteret, kan gøre en betydelig forskel.
Planen skal passe til dit virkelige liv – ikke til en perfekt uge, der aldrig kommer.
Og måske vigtigst:
Du mangler sandsynligvis ikke motivation. Du mangler et system.
Vil du have hjælp til at omsætte principperne til din egen hverdag?
Prime40 er et individuelt 3 måneders forløb for mennesker over 40, der vil arbejde struktureret med træning, kost, søvn og energi uden ekstreme kure.
Du kan også kontakte mig på LinkedIn eller sende en mail