KLIENTOPLEVELSER
Resultater og erfaringer fra Prime40
Mennesker starter Prime40 med forskellige mål. Nogle vil ned i vægt eller reducere taljemålet. Andre vil blive stærkere, få mere energi eller få træningen til at blive en fast del af hverdagen.
Her kan du læse om nogle af de mennesker, jeg har arbejdet med, og hvad de selv har fået ud af forløbet.
Det vigtigste resultat er ikke det samme for alle
For nogle er vægt og taljemål vigtige markører. For andre er det største fremskridt at få styrketræning ind som en fast del af ugen, sove bedre eller have mere overskud i hverdagen.
Derfor følger jeg ikke kun ét tal. Jeg ser på det, der er relevant for den enkelte, og på om de nye vaner fungerer, når hverdagen bliver travl.
Et godt resultat skal helst være noget, du kan bygge videre på. Derfor arbejder vi også med den struktur og de vaner, der skal fungere efter forløbet.
Træning og sundere vaner blev en fast del af hverdagen
Erik T. Kjær
Head of Biomass hos GME Nordics
Eriks udbytte
87 kg til 78 kg
104 cm til 86 cm i taljen
3 styrketræninger om ugen
Fortsatte efter den første periode
“Jeg er 48 år og startede hos Prime40 for lidt over 3 måneder siden, med et ønske om at få træning og sundere vaner ind i en travl hverdag. Med Michael Lissner’s erfaring og en enkel, realistisk struktur lykkedes det. På få måneder gik jeg fra 87 kg og 104 cm i taljen til 78 kg og 86 cm – men vigtigst af alt, jeg har fået min krop og min energi tilbage. Træningen har været overskuelig (3 gange om ugen à ca. 1,5 time, kostplanen enkel, og Michael’s guiding præcis det, jeg havde brug for. Derfor har jeg valgt at fortsætte forløbet for at bygge endnu mere styrke ovenpå. Prime40 har været en af de bedste tidsinvesteringer, jeg har lavet. Tak til Michael for et forløb, der virker i virkeligheden”

Fra uregelmæssig træning til tre faste træninger om ugen
Steffen Ussing
CEO, Syd Fund Management A/S
Steffens udbytte
Fra on/off til 3 gange om ugen
Mindst 7 timers søvn
Mere energi og styrke
Vægt og talje reduceret
Forlængede det første forløb
“Jeg startede et 3-måneders trænings- og kostforløb hos Michael, og efter de første 3 måneder valgte jeg at forlænge med yderligere 6 måneder. Det siger nok i sig selv om min tilfredshed. Før forløbet var min træning lidt on/off. I dag styrketræner jeg 3 gange om ugen. Jeg får konsekvent mindst 7 timers søvn og har fået en enkel og realistisk kostramme. Jeg har fået betydeligt mere energi, er i bedre humør og kan tydeligt mærke og se en fysisk forskel. Min krop er blevet stærkere, samtidig med at både vægt og taljemål er reduceret. Det jeg især værdsætter ved Michael, er den kyndige og vedholdende vejledning og fokus på at skabe vaner og en struktur, der faktisk fungerer i hverdagen”

21 kilo lettere på fem måneder
Anders Michael Hansen
Teolog, konsulent, NGO’er og sognepræst
Anders’ udbytte
21 kg vægttab
14 cm mindre i taljen
5 måneder
“Et effektivt og ukompliceret forløb, som gav et vægttab på 21 kg og reduktion af taljen på 14 cm på 5 måneder. Jeg fik en struktur, som virkede og en ny forståelse af kostsammensætning, som var enkel at følge og helt uden cravings. Anbefales på det varmeste”.
Klienterne har forskellige mål – men noget går igen
Mere struktur
Flere klienter fremhæver, at det især har gjort en forskel at få en konkret ramme for træning, kost og hverdag.
Regelmæssig styrketræning
For flere er styrketræning blevet en fast del af ugen i stedet for noget, der kun sker i perioder.
Mere energi
Flere klienter fortæller, at de har fået mere energi og overskud i hverdagen.
Bedre søvn og restitution
Nogle fremhæver søvnen direkte som et af de områder, der blev forbedret undervejs.
Vaner, der kan fortsætte
Flere beskriver, at de har fået bedre struktur og mere faste vaner, og nogle har valgt at fortsætte samarbejdet efter det første forløb.
Flere klientoplevelser

Ole Christian Hansen
Direktør/Ejer af OCH Brandrådgivning APS
“Jeg er en mand på 56 år som siden begyndelsen af maj 2026 har været i gang med et nøje tilrettelagt forløb med fokus på den rette træning og kost. Nu knap tre måneder efter er resultaterne mærkbare. Undervejs har Michael givet god og direkte brugbar rådgivning, som har medvirket til at holde gejsten oppe. Jeg har reduceret både vægt og livvidde og er nu tættere på mine egne mål. Er blandt andet begyndt på styrketræning som supplement til mit sædvanlige løbeprogram. Kan varmt anbefale Michael og Prime40”

Peter Nielsen
Virksomhedsrådgiver
“I flere år trænede jeg uregelmæssigt, nogle uger 3 gange, andre slet ikke. Da jeg læste et af Michaels opslag, genkendte jeg mig selv i beskrivelsen af mænd +45 med travl hverdag, gode intentioner, men uden en klar plan. Michael skabte struktur, tydelig retning og vi var i tæt dialog gennem hele perioden. Jeg fik glæden ved træning tilbage, resultaterne var mærkbare, og både energi og søvn forbedrede sig markant. Michael får min klare anbefaling for sin faglighed, sin tilgang og evnen til at skabe ro og fremdrift i en travl hverdag”

Bo Jensen
Master Mariner/Chief Officer at Cadeler
“Som søfarende har jeg gennem flere år haft svært ved at få træning, hvile og kost til at fungere stabilt. Jeg havde prøvet forskellige motionsformer og kostomlægninger, men uden rigtigt at få resultater. Med Michaels hjælp fik jeg endelig hul på bylden. Ikke med diæt og hård cardio, men med et individuelt træningsprogram, fokus på hvile og god mad. Det er et forløb, jeg vil anbefale, hvis man har en travl hverdag og gerne vil have de gode rutiner på plads.”

Henrik Birkmose Holm
Skovarbejder hos Naturstyrelsen
“Alle mine delmål er blevet opfyldt. Jeg har fået bedre træning, en enkelt kostramme, mere styrke og markant bedre søvn. For mig handler det om gode vaner og et bæredygtigt system – ikke rigide regler. Jeg har valgt at forlænge forløbet med Michael på sidelinjen. Mine varmeste anbefalinger til Michael og Prime40”.
Resultaterne på siden er eksempler fra enkelte klienter. Udgangspunkt, mål og udvikling er forskellige fra person til person, og Prime40 garanterer ikke et bestemt vægttab, taljemål eller andet specifikt resultat.
Dit forløb tager udgangspunkt i din hverdag
Prime40 er et individuelt 3-måneders forløb. Jeg følger din udvikling undervejs og justerer træning, kost og andre relevante områder ud fra dit mål og det, der fungerer i din hverdag.
Undervejs arbejder vi derfor ikke kun med dine aktuelle mål, men også med en struktur, du kan arbejde videre med efter forløbet.
NÆSTE SKRIDT
Er Prime40 noget for dig?
Skriv kort, hvad du gerne vil ændre eller opnå, så vender jeg tilbage med min vurdering af, om Prime40 passer til dig.
3 måneder
Individuelt forløb
100 % online
Uanset hvor du bor
6.900 kr.
For hele forløbet