KOLESTEROL EFTER 40
Kolesterol efter 40 – hvad betyder LDL, HDL og triglycerider?
Kolesterol bliver ofte reduceret til spørgsmålet om, hvorvidt tallet er for højt. Men kolesterol er ikke bare ét tal. LDL, HDL, triglycerider og din øvrige sundhed skal ses i sammenhæng, hvis tallene skal give mening.
To mennesker kan have næsten samme samlede kolesteroltal og alligevel have meget forskellig risiko for hjerte-kar-sygdom. Derfor er det sjældent nok kun at kende sit total-kolesterol.
Michael Lissner · Speciallæge i almen medicin
LDL
Det tal, man især holder øje med
HDL
Kan ikke vurderes alene
Triglycerider
En anden type fedtstof i blodet
FORSTÅ TALLENE
LDL, HDL og triglycerider fortæller forskellige ting
I daglig tale bliver LDL ofte kaldt det “dårlige” kolesterol og HDL det “gode”. Det er en brugbar huskeregel, men virkeligheden er mere nuanceret.
LDL. LDL er det kolesteroltal, man især holder øje med. Et højt LDL over længere tid kan bidrage til åreforkalkning, og både niveauet og hvor længe det har været forhøjet, har betydning.
HDL. Et lavt HDL ses ofte sammen med øget risiko for hjerte-kar-sygdom. Men et højt HDL betyder ikke nødvendigvis, at man er beskyttet, og HDL kan derfor ikke vurderes alene.
Triglycerider. Triglycerider er en anden type fedtstof i blodet. De påvirkes ofte mere direkte af livsstil end LDL og kan blandt andet hænge sammen med vægt, alkohol, energiindtag, diabetes, visse sygdomme, lægemidler og genetik.
Andre tal kan også være relevante
Hos nogle giver andre målinger ekstra information om kolesterolprofilen.
Non-HDL. Non-HDL beregnes som total-kolesterol minus HDL. Det omfatter kolesterolet i de partikler, der potentielt kan bidrage til åreforkalkning, og kan blandt andet give ekstra information ved forhøjede triglycerider.
ApoB. ApoB kan give et billede af antallet af de partikler, der kan trænge ind i karvæggen og bidrage til åreforkalkning. Hos de fleste peger LDL og ApoB i samme retning, men hos nogle kan ApoB give yderligere information.
Lipoprotein(a). Lipoprotein(a), eller Lp(a), er i høj grad genetisk bestemt og påvirkes kun begrænset af almindelig livsstil. Et højt Lp(a) kan øge risikoen for hjerte-kar-sygdom og kan blandt andet være relevant ved tidlig hjerte-kar-sygdom i familien.
Højt kolesterol skyldes ikke nødvendigvis livsstilen
Nogle mennesker kan spise fornuftigt, være normalvægtige og motionere regelmæssigt og stadig have et meget højt LDL.
Gener spiller en stor rolle. I den mere udtalte ende findes familiær hyperkolesterolæmi, hvor LDL kan være markant forhøjet allerede fra ung alder.
Livsstil er stadig vigtig, men den kan ikke altid bringe LDL ned på et tilfredsstillende niveau alene. Derfor skal kolesteroltal ses sammen med blandt andet alder, blodtryk, rygning, diabetes, familiehistorie og tidligere hjerte-kar-sygdom.
Hvad kan du selv påvirke?
Kost, fysisk aktivitet, vægt og alkohol kan påvirke forskellige dele af din kolesterolprofil og din samlede hjerte-kar-sundhed.
01
Kost
For LDL er kvaliteten af fedtet i kosten vigtig. Et højt indtag af mættet fedt kan øge LDL, mens det kan være en bedre strategi at erstatte noget af det mættede fedt med umættet fedt fra eksempelvis fisk, nødder, frø og planteolier.
Fiberrige fødevarer er også relevante. Især opløselige fibre kan bidrage til at sænke LDL og findes blandt andet i havre, bælgfrugter, grøntsager, frugt og fuldkorn.
02
Vægt
Hvis man har overvægt, kan et moderat vægttab forbedre flere risikofaktorer samtidig, blandt andet triglycerider, blodtryk, blodsukker og insulinfølsomhed. Effekten på LDL kan være mere varierende.
03
Træning
Regelmæssig fysisk aktivitet sænker ikke nødvendigvis LDL dramatisk. Til gengæld kan træning blandt andet forbedre triglycerider, blodtryk, insulinfølsomhed, kondition, kropssammensætning og blodsukkerregulering.
04
Træning
Både konditionstræning og styrketræning har derfor en vigtig plads.
05
Alkohol
Alkohol kan især påvirke triglycerider. Det er ikke forklaringen hos alle, men ved forhøjede triglycerider er alkoholforbruget værd at se på.
Det vigtigste er ikke ét tal
To personer med det samme LDL kan have meget forskellig samlet risiko.
Kolesteroltallene vurderes derfor i sammenhæng med blandt andet alder, blodtryk, rygning, diabetes, nyrefunktion, familiehistorie, tidligere hjerte-kar-sygdom og kolesterolprofilen som helhed.
Det er også derfor, at ét bestemt LDL-tal ikke kan bruges som en universel grænse for alle.
Det relevante spørgsmål er ikke kun:
“Hvor højt er mit kolesterol?”
Men også:
“Hvad betyder mine tal for min samlede risiko?”
LIVSSTIL OG BEHANDLING
Nogle gange er livsstilsændringer ikke nok
For nogle er ændringer i kost, vægt og motion tilstrækkelige. For andre er de ikke.
Jo højere den samlede risiko er, desto mere relevant kan kolesterolsænkende behandling blive. Livsstil og medicin er ikke modsætninger, og hos mennesker med høj risiko kan begge dele være relevante.
Vurdering af behovet for behandling og eventuelle ændringer i medicin hører til hos egen læge eller anden relevant behandler.
Meget høje triglycerider er desuden en særlig situation, som bør vurderes lægeligt.
Spørgsmål om kolesterol
Er LDL det “dårlige” kolesterol?
LDL bliver ofte omtalt som det “dårlige” kolesterol, og det er en brugbar huskeregel. Et højt LDL over længere tid kan bidrage til åreforkalkning. Men LDL skal stadig ses sammen med resten af kolesterolprofilen og den samlede risiko.
Er et højt HDL altid godt?
Nej. Et lavt HDL ses ofte sammen med øget risiko for hjerte-kar-sygdom, men et højt HDL betyder ikke nødvendigvis, at man er beskyttet. HDL bruges derfor ikke alene til at vurdere, om en kolesterolprofil er god eller dårlig.
Kan kost og motion sænke kolesterol?
Livsstil kan påvirke kolesterolprofilen, men effekten varierer fra person til person. Kostens fedtkvalitet og fibre kan have betydning for LDL, mens fysisk aktivitet blandt andet kan påvirke triglycerider og flere andre hjerte-kar-risikofaktorer.
Kan højt kolesterol være arveligt?
Ja. Nogle mennesker har et meget højt LDL, selv om de spiser fornuftigt, motionerer og er normalvægtige. Genetik kan spille en stor rolle, og i den mere udtalte ende findes familiær hyperkolesterolæmi.
Kan livsstil altid erstatte kolesterolsænkende medicin?
Nej. For nogle er livsstilsændringer tilstrækkelige, mens andre også kan have behov for medicinsk behandling. Det afhænger blandt andet af den samlede risiko og skal vurderes lægeligt.
PRIME40
Vil du arbejde mere systematisk med din sundhed?
Prime40 er et individuelt 3-måneders onlineforløb med fokus på træning, kost, søvn, restitution og vaner, der skal fungere i en almindelig hverdag.
Hvis du vil høre, om forløbet passer til dig, kan du sende mig en uforpligtende henvendelse her.